At kløve stave

Triller

En bødkret beholder består af stave, bund  og bånd . Den første - og vigtigste - del af arbejdet er at kløve træ til stave og bund af et afkortet stammestykke - en trille. Træet skal helst være tætåret og så ret som muligt. En god gammel regel om årenes tæthed siger - "27 ringe pr tomme". Desuden skal det kløves så staven bliver med "stående" årer, dvs. at årene står på tværs af stavens bredde. Dette gør staven tæt, mens et savskåret brædt med runde eller ovale årer vil opføre sig som en si.
Rul videre og følg denne grundlæggende del af bødkerarbejdet. 
Friske egetriller

At slå en trille

Trillerne skal først deles i flere dele, alt efter stammens diameter. Som oftest deler jeg dem i fire dele, med lille flækkekniv og kølle. Det er også nu man finder og kasserer dele med overgroede knaster eller vandris. Det kan iøvrigt være rart med en trækile til hjælp mod knaste. 
Bemærk at delingen styres af kærnen.Delene bliver ikke lige store

Lagkage i bidder

Delene bliver nu kløvet i "bidder" med den store skaftede flækkekniv. Jeg kløver altid skiftevis "en bred og en spids" bid.  Jeg får på den måde henholdsvis 2 og 1 stav uden et for stort spild.
Når bidderne skal slås, er det ofte kun nødvendigt med et lille "gok" af kølle og derefter et vrid på flækkeknivens skaft.
Den lange skaftede flækkekniv sikrer at bidden kan blive bred

Bidderne

Denne metode kaldes at kløve radialt og kun ved de radiale snit kommer der spejl .  Metoden giver et stort spild - spidser og barkkant samt splint skal borthugges fra hver eneste bid. Til gengæld holder staven meget længere end den savskårne.

En tegning af måden at dele triller på

Smådeling

Bidderne bliver delt i mindre stavstykker  og gerne groft oprettet.
Jeg bruger mest den lille flækkekniv og kølle, men af og til er en økse nødvendig. Antallet af stave for hver bid varierer som før nævnt af biddens form, men selv reletivt smalle stavstykker kan anvendes.

Ventetid

Nu skal træet stables og stå på lager - gerne "4-5 år pr. tomme". Stabelen må gerne stå ude i fri luft, men ofte bliver den sat under halvtag efter 1 år.

Nykløvet stabel

Mens vi venter

Man kan med fordel fin-oprette stavene mens de tørrer. Jeg bringer dem i værksted og hugger med blokøksen stavene mere rette og jævne. Her sker der en slags sortering i stave til eks. spande, kar og lågbøtter.
Bagefter bringes stavene igen til kold lagring.

Til højre er husmoderens drøm - spåner til ildstedet.

mode -

Ovenfor har jeg bekrevet grundlaget for alt traditionelt bødkerarbejde. Dette kløvearbejde er siden ca. 1910 blevet glemt til fordel for båndsav og andre maskiner. Der er således i de sidste hundrede år blevet lavet mange baljer og kar af brædder der er lavet med træ med liggende årer - det går hurtigere og frem for alt, giver det ikke meget spild. Kvaliteten er så derefter.  Trods dette ved også de moderne maskinbødkere, at kløvet træ- stående årer - er 1.kvalitet. Derfor bruger fr.eks alle de franske bødkerfirmaer kun kløvet træ. Man maskinkløver, afkorter og spildsaver og placerer den stadig våde grovstav i en firesidet computerstyret kehlemaskine. Stavene bliver så lagret i ca. 2 år før den endelige  maskinelle ild/damp-samling, krøsslåning og båndpålægning. Det er klart, at herved sparer bødkerne den før ofte 10 års lange lagring af de grove og tykke stave. For nærmere at se den maskinelle produktion af tønder henviser jeg til at søge på internettet under "tonnellerie", eller se i  "Fachbuch für Küfer", karlsruhe 1950. 

tegninger af en krøse- og en pudsemaskine

"Moderne limfidus" eller "fuskerbøtter"

IRONI ER EN GOD TING! "Livet er meget nemmere, hvis man savskærer nogle brædder i en udregnet vinkel. I den ene ende fræses en not og bræddernes kanter smøres med lim, klaskes sammen og udsavet bund - gerne krydsfiner - isættes. Tørres natten over- husk strammegjorder - og høvles og pudses så brædderne bliver fint rundede på ydersiden. Puds bare på tværs af årer med sandpapir korn 40. Lad de indvendige spandesider være kantede - det skaber sådan et pænt mønster og limrester giver nogle flotte stribevirkninger. Så kan der laves nogle bånd, der passer. Der kan bruges tykt ståltråd, stålbånd fra pallepakker eller andet affald. Der kan også bruges grene der er flækkede. De limes på den pudsede yderside og samling er bedst med små søm med store hoveder. Husk at stikke båndenderne under hinanden og lad bare grenen gå flere gange rundt om bøtten - skumlim i en klar farve holder godt. Så kan der bores to huller og en sisalsnor kan splejses på. Nu er spanden klar til salg - forlang ca. 200,- kr. Den er billigst at fremstille i poppel, pil eller af brædder fra gamle paller og ser i øvrigt bedst ud hvis den vender som en plasticspand. Så revner den hurtigt og falder nemmest  sammen og kan let transporteres. Dem der ikke kan få stykkerne  samlet igen bliver heldigvis nødt til atter at købe ny. Så er de også fri for at fjerne skimmel, råd og blåsvamp."