nipshylden

Måske allerede i stenalderen havde mennesket brug for at have noget at vise status  med - at blære sig. Under alle omstændigheder har bødkerhåndværket også frembragt sådanne skueting til nipshylden. I de finere grave fra bronzealderen finder man ofte små spande. De er lavet af ultra-tynde stave og bund ,på ydersiden beklædt med ofte et utal af bronze-ringe - eller ligefrem dækket af ornamenteret bronzeblik. Ofte er der på randen påsat et rundet bronzebeslag og enten er der en hank eller to små bæreringe - også af bronze. Spandenes konstruktion og skrøbelighed egner sig ikke til almindelig husholdning, men kan måske hengemme tørret frugt el.lign. Jeg finder det mere sandsynligt, at det har været en bøtte til at dokumentere status - at blære sig med -  en status der også levede videre i dødsriget.
Til  bestyrkelse af min antagelse om "nipseri"  tjener det forhold, at mange bøtter blev fremstillet af træ som i frisk/nylavet stand er giftigt - foruden at en bronzerand ikke er tjenligt til at hælde vådt fra(ir).

Et sådan eksempel, på nogle "nipsbøtter", er 2 fra Billum. De blev fundet sammen med flere andre fine ting i en grav med to "rige piger". Bøtterne - en spand og en mindre "ringørebøtte" - var lavet i takstræ med bronzebånd. De var fra overgang jernalder/vikingetid og træet var lidt kraftigere end det ultratynde bronzealdernips. Arkæologerne mener ,at den gode bevaringsstand skyldes både bronzen og det giftige takstræ. Mine kopier er fremstillet efter konservatorernes oplysninger. 
"nipsspanden" og "nipsbøtten" fra billum

I den mest kendte grav fra vikingetiden - Oseberg - findes der også flere bødkrede nips. Der iblandt 2 taksbøtter. Den ene - lille og "fejlvendt" og den anden meget berømte "Buddabøtten".  Begge bøtter blev fundet hele og ikke sønderbrudte som næsten alt andet og er iøvrigt aldrig blevet udsat for konservering. Sammen med en god ven, der har erfaring i bronzestøbning, har jeg i et par år arbejdet med en kopi. Den viser også med al tydelighed, at den egner sig bedst til at stå "og se pæn ud". Den er for tung til vand, foruden at ir og takstræ måske skaber gift. Den kan nemt slås skæv og blive utæt, og iøvrigt går pynten "af gertrud", når bånd, hank og budda bliver ridset.  
buddabøtten

tegning, model og støbning til budda-bøtten

Budda med emaljemave

I efteråret 2008 blev jeg opmærksom på et fund fra nordnorge, Miklebostad, som ligner budda`en en del. Arme og ben er anderledes, men hoved og mave-emalje stykket er næsten identiske, og måske er begge figurer ( håndtagsholdere) lavet i samme "værksted" og af samme mand. Jeg kan intet finde om den bøtte figuren har siddet på - noget tyder på, at den har været "brækket" af bøtten og altså dermed er et løsfund. Den blev fundet i en rig mands grav og der burde være spor af bøtteringe, kanter og den tilhørende makker.
Jeg vil støbe bronzen og lave emaljen i foråret 2009, så får vi se, hvornår en bøtte bliver gjort.
  På samme tid vil den løse emaljeplade fra oseberg blive støbt.

Billede, tegning, skitser og støbemodel til miklebostad. Til venstre forneden den løse plade fra oseberg

Endelig i julen 2010 blev min "miklebostad-spand" færdig.
Mændene er nøje kopier, mens spanden og hank er gætværk. Jeg forestiller mig, at den - som de andre "keltiske" bøtter - er lavet af takstræ med bronzebånd. Under alle omstændigheder har spanden været til pynt og pral.
Miklebostad-spanden

Den ene af miklebostad-mændene.

Det er klart, at der har været andet på "nipshylden" end bødkrede beholdere. Jeg kunne ikke dy mig for at lave et skrin - "fundet i nærheden af Århus og henstår i Bamberg, Tyskland".
 Der har siden middelalder stået et skrin i kirken i Bamberg. Det er klart "nordisk - vikingetid" og den oprindelige låg-låse-mekanisme er blevet ændret. Ca. 2003 blev der fundet beslag til et tilsvarende skrin i nærheden af Århus. Det er disse to skrin jeg her har sat sammen til et .  Ved fremstillingen opdagede jeg, at lukkemekanismen på nogle områder ligner den i vikingetid vanlige bøttelukning, nemlig den "faste runde dyvle i hul"  og overfor "løs pind" som lås.   
Måske står vi her overfor en kombination; et skrin til at hengemme ex. ejerbrevet og nips til bevis på status.

skrin lukket

skrin åben