bødker - lagging

Igennem de sidste mange år, har kloge hoveder (forskere o lign.) debateret om bødkerarbejde i vikingetid var "lagging" eller "Bødker". Forskellen er bl. a. , at bødkere laver krøs efter bøtten "er rejst" og dermed stikker bunden som sidste arbejde  ---- eller som i "lagging" laver en bund og derefter sætter stave med "not i" rundt om.  En anden forskel, er at lagging regnes for husflids-mændenes arbejde, men den profesionelle håndværker benytter "bødkermetoden". Efter igennem mere end 20 år at have gransket utallige fundreporter, kan jeg ikke give et entydigt svar. Det forhold at krøsen er tyk (altså ofte mere end 10 mm) i en lille bøtte tyder på lagging, mens mønster på både låg og bund viser tydelige passerspor og altså indikerer bødkermåden.  Der er ikke fundet en "krøs" - altså den lille dims der laver krøsrillen, men redskabet må have været der, for tydelige spor bl.a. på den store "oseberg"lågbøtte viser redskabets mærker.  På den anden side kan jeg ikke afvise at man kan have savet to små riller i en stav og stemt mellemtræ væk.  Stemmejern og små-save er jo fundet. Dog har jeg ikke endnu på noget museum set stave som ser ud som udsavet/udstemt krøsgang. Det er tydeligt, at krøsen følger stavens krumning og ikke er ret som den bliver ved savning, men det kan selvfølgelig skyldes "rettelser midtstavs med kniv".
to gamle håndsmedede passere

Snit af to former for krøs. Den venstre er den nu almindelige til tønder, mens den højre er mest brugt til kar o.lign både nu og i vikingetid.

Og mens vi er ved det - må passeren være brugt en del på bødkerarbejde allerede fra overgangen jernalder/vikingetid. Mange af de fine lågbøtter har mønster som er fremstillet ved brug af passer. På låget er der eks. cirkler i forskellige størelser, der griber i hinanden - og på bundtræ er der ofte koncentriske cirkler både ind- og udvendigt.

I flere af de store kar er der isat små tværpinde mellem stavene i "den frie ende" - såkaldte dyvler. Det er nu om dage et sikkert tegn på lagging - slutlåsepinden regnes for geniopgaven. Men blot for 100 år siden var dyvlen almindelig ved størrer kar der var bødkrede - eks de næsten firkantede mæskekar til ølbryggerne. Karrene var jo udsatte for en del tryk og bevægelse i den frie ende og dyvlen sikrede udskridninger. Sådanne dyvler findes på et par af de store vikinge- vandbeholdere . Iøvrigt er mange af de store bunde sammensat af flere "brædder" ved hjælp af dyvler.
krøs - den gammeldags håndkrøs

Men der er andre forhold, der bestyrker bødkermåden. De mange fine pralebøtter taler for en højst specialiseret håndværk. Der er i rige grave fundet beholdere med udsøgte finesser, som krævede stor fagteknisk viden - altså hvis den bødkrede beholder skal anvendes til mere end blær. Og faktisk er der i en del spande fundet rester af mjødurt indvendigt i bøtten ved krøsgang - så der har under alle omstændigheder være noget i een gang.
Når forekomst af passer er en af indikatorerne til afgørelse, er det fordi bødkere arbejder i stik. Det er enkelt, når der er tale om en rund beholder. Hvis passeren kan vandre seks gange rund i bunden af krøsgangen -er det lig med radius til bunden- målet passer altså.Men der findes også beregninger til udregning af antal stik til ovaler- de er kendte fra tidlig middelalder.
modeller

Bevis.....

Efteråret 2010 fik jeg mig taget sammen til at besøge nyopstillingen på Hedebys museum. Jeg tænkte vel at der ikke var så meget nyt at se - det var vel blot de gamle fund i nye montre. Jeg blev slemt overrasket. Der var kigget godt i magasinerne og lavet en spændene udstilling. Det bedste var "et lille ubetydeligt jernblik", der var ophængt på en væg og beskrevet som "Markierungseisen".
Jeg er ikke et sekund i tvivl - det er et savblad fra en krøssav. Hermed bevis på bødkermetoden. Der er åbenbart stadig fund at gøre på museumshylderne.

Foto af krøsjernet i Hedeby. Læg mærke til "udlægning" og de afrundede hjørner. Smart så undgås afrivning ved krøs på uens stave.

I gang med kopi af vikingekrøsen.

Vikingetidskrøsen. Form på anlægsplade og hoved er det traditionelle fra før maskintiden.