bånd

De fleste bødkerarbejder blev førhen forsynet med træbånd. Det var mest hassel- eller pilebånd og alt efter behandling kunne man få grå, hvide eller brune bånd. Desuden var det muligt, at lade barken blive siddende - det gav endnu flere farve muligheder.   Der blev også lavet bånd af andre matrialer, dels hvor der var kraftigt tryk og dels hvor ejer havde råd. Mange bånd blev lavet i jern, men der kendes også bronze, messing og stålbånd.
Pilebånd blev i gamle dage høstet af fattige husmænd, spaltet og evt. afbarked, rullet og bundtet, for til sidst at blive handlet i de store byer. Der var i flere dele af danmark, små "båndkæppeskove", endnu ses rester af en sådan nær Kalvehave på sydsjælland. Jeg har sidst købt sådanne ruller i ca.1990. Nu plejer jeg at høste og forarbejde pilen selv. Det er vist nu umuligt, at købe bånd hos de fattige båndgørere.
2 ruller pilebånd. En med bark og en rulle uden.

Låse

På min filmstump "at lægge bånd på", anvender jeg den almindelige bødkerlås til båndlås. Bødkerlåsen er gammel og kendes allerede fra jernalderen. Der er dog andre former for båndlåse, de fleste betinget af båndmatriale. Fra jernalderen kendes også "rodsurringslåsen"; båndet blot lagt over hinanden,  gjort smalt ved overlægget og så omviklet/snørret med et antal omviklinger af rødder. Låsetypen er ikke særligt trækfast, men uhyre modtagelig for slid og stød - derfor bruges den stadig af og til på 240 liters vinfade der ofte flyttes. Jeg har kun anvendt den til kopier til udstillinger og da anvendt granrødder. På de nyere vinfade ses tit tynde pilevidjer som surringslås, forøvrigt uden smalsted ved overlæg og blot sikret for træk med et stykke ståltråd/søm.

granrødder klar til flækning

Et moderne spansk vinfad med rodsurring af tynde pilevidjer.

3 bødkerlåse over hinanden, uafbarkede.

Fra vikingetid kendes også brede træbånd af asketræ,bøgetræ eller løn. De er tynde "trælister" som er bøjet i form og ved overlægget nittet med et par jernnagler. De er, når de er tørre, utroligt formstabile og "seje" , men ikke særligt stabile overfor stød.  En senere form - mest kendt fra tidlig middelalder- havde en "pil i aflangt hul" som lås, men den er ikke trækfast og anvendes nu kun til små pyntebøtter i sverige. Limen er jo opfundet! Jeg har lavet mange kopier af de fine norske bøtter med klinkede bånd og et par stykker af spande ( Vorbassefundet ) med pil-i-hullåsen. Iøvrigt er der et fund fra Osebergskibet der ligner en stump af pillåsen.
Båndtypen - altså den "flade liste" kendes nu mest som arbejdsbånd.
klinkebånd på bøtte fra oseberg

Et billede af Vorbassespanden. Låstypen er "pil i aflangt hul"

Metalbånd - bronze, kobber,messing eller jern blev mest nittet sammen. Der findes nogle finere bøtter og spande med essesvejsede jernbånd, men de fleste fik bare 2 nitter ved overlægget. Der er sikkert af og til anvendt svejsede bånd til specielle opgaver og ca. år 1900 blev der fremstillet bånd til store kar med strammeskruger.
Nittede jernbånd - her vinfadsbånd i galv.jern.

sortbrændt jernbånd på egespand