middelalderens engangsbæger

"køb og smid væk"

Som mange vel er klar over, blev mange håndværk forringet i løbet af middelalderen. Ikke fordi håndværkerne ikke kunne deres håndværk, men fordi der skulle produceres en stor mængde til en billig penge. Således blev der også sparet på finesser i bødkerhåndværket. Et yppigt eksempel på "hurtig-billig-ringe" må være de millioner af stave fra middelalderens stavbægre, der findes overalt i affaldslagene i de gamle byer. Min påstand er, at  bægrene kun holdt til få ganges brug - allerhelst uden "klimaskift". Stavbægrene var nemlig med voldsomt spidsede (bint) stave, få i antallet (ofte 6-7) af løst tyndt træ (gran-fyr) og med munding fejlvendt. Alle disse forhold er hver især fyldestgørende for utæt og ustabil bødkervare.
Jeg har naturligvis også lavet sådanne bægre, ikke mange, men alligevel nok til at have en smule erfaring. Det er pokkers svært at få ringene ned over låskanten og samtiddig få bægrene stramme nok til ikke at være stavraslede. Jeg ville ikke bruge dem til suppe eller andet vådt, måske til varm kød eller brød og måske tyk smasket grød. Skal de holde til "tyndt - vådt" vil jeg anbefale limning - og det er der vist ikke fundet rester af i de mange fund.  Så køb - brug og smid væk "a la middelalder".
3 eks. på stavbægre. I midten er 3 løse stave med båndkanter og krøs.